fredag, december 29, 2006

Første jul i Middelfart

Det er snart længe siden jeg har skrevet. Der er sket meget den sidste måneds tid. Vi bor nu i en lejlighed i det centrale Middelfart. Jeg har fået mit eget værelse og mor og far sover i stuen.
Jeg glæder mig meget til at flytte ud i det ny hus og mor og far siger at det måske bliver i januar.
Så har det været jul og jeg har fået nogle fine julegaver. Jeg har fået en politibil af mor og far. Lige nu står den hos farmor og farfar, men når vi flytter i det nye hus, så må jeg få den med.

Jeg har også fået en trillebør og haveredskaber, så jeg kan hjælpe mor og far med at ordne haven, når vi flytter.
Jeg har også fået en masse sejt legetøj, bøger og tøj

søndag, november 26, 2006

Så er der lukket af :-)

Så er der kommet døre og vinduer i vores nye hus. Tagstenene ligger de på plads i næste uge og maleren kommer i næste uge igen. Vores nye køkken bliver leveret den 20. dec. Hvis alt går vel så kan vi flytte ind mellem jul og nytår. Jeg glæder mig og det gør min mor og far også.

søndag, november 19, 2006

Jeg tror på Julemanden...

... for murermestren sætter vinduer i, i morgen og så er chancerne for, at vi kan flytte ind i vores nye hus inden jul ...STORE :-))))))))

torsdag, november 09, 2006

Så flytter vi igen!!

Efter 14 dage på borgmestergården, flytter vi nu til en 2 værelses lejlighed tættere på vores nye hus og på Annette. Annette er min nye dagplejemor og hun er superfin og sød. Mor og far siger at vi måske kun skal bo i lejlighed i ca. 2 mdr, for så er huset muligvis færdigt.

søndag, november 05, 2006

Det er altså mig der skriver i min blog!!

Jacuzzi styrer

Vi bor på borgmestergården i Middelfart og der er et kæmpe stort badekar der kan lave bobler. Det er rigtigt sjovt at bade i og der er plads til hele familien.

tirsdag, oktober 17, 2006

Se hvad min mor har lavet

Vi skal snart flyttte.

Min mor og far har solgt vores rækkehus inden vi skal flytte ind i det nye hus. Derfor skal vi snart flytte. Min mor er allerede begyndt at putte ting i flyttekasser og jeg hjælper det bedste jeg kan.

Se hvor langt de er nået

Mine forældre var i søndags nede og kigge på vores nye hus. De tog blandt andet dette billed. De er godt nok nået langt. Jeg tror måske jeg skal flytte ind i mit nye værelse allerede i januar.

mandag, oktober 09, 2006

Mmmm - Happy meal ;-)

Så har jeg fået mit første Happy Meal - der er nemlig ingen mælk og æg i, så det kan jeg godt tåle. Pommesfritterne var sjovest og så kunne man tage dem ud af en lille pose. Thi hi:-)

Så langt så godt...

Så er der rejst spær og elektrikerne er gået i gang med at lægge el ind. Vi har dog ikke fået taget nogen billeder, så her er det seneste...

Nu kan jeg hoppe!

Nu har jeg lært at hoppe i min trambolin, men det er svært at holde balancen. Mor og Far siger de får dårlige nerver, når jeg hopper vildt. Jeg sys' det er rææææægtigt sjov!

mandag, september 25, 2006

Jeg har været i sommerhus med Mormor og Morfar

Mormor har læst bøger for mig og danset med mig til Poul Kjøller. Morfar har trillet mig i klapvognen og vist mig en gravko. Onkel Nis synes jeg står tidligt op - og Onkel Troels og Moster Nynne sys' ikke det var sjovt da jeg lavede en flyder i spa'en...

Mor og Far har været til Bryllup

Min mor og far har været til bryllup hos Dennis og Didde. Onkel Torben tog et rigtigt fint billed af dem. Jeg synes de ser rigtigt fine ud.

Så har de rejst gasbeton

I går var vi forbi vores nye hus og nu er der rejst gasbeton. Det går helt vildt stærkt og jeg glæder mig meget til jeg skal flytte. Jeg har også hilst på en pige der hedder Ida. Hun skal ikke bo ret langt fra os, så måske jeg kan lege med hende

Jubii - Jeg kan gå

Nu skal min mor og far ikke slæbe rundt på mig mere. Jeg er begyndt at gå selv og det er smadder skægt. Jeg kan gå helt vildt stærkt og falder næsten ikke og slår mig. Jeg har faktisk allerede slidt et par sko op, men mor siger at det bare har været nogle dårlige sko, for jeg sled dem op på 3 uger.

Det går fremad

Dette billed tog min far i sidste uge.

torsdag, september 07, 2006

Så er de gået i gang med at lave vores nye hus

I lørdags begyndte de at bygge på mit nye hus. Jeg glæder mig til jeg skal flytte ind i det. Min mor og far har allerede solgt det jeg bor i nu, så jeg håber håndværkerne skynder sig at blive færdige med det.

Det er mit værelse der er rødt

Her kan i se en tegning af mit nye hus. Jeg skal bo i det værelse der er rødt.

onsdag, september 06, 2006

Jeg kan gå - 10 skridt uden hjælp

Nu sker det snart. Jeg kan gå rundt mellem møblerne i stuen og kan sagtens tage 10 skridt uden hjælp. Så tror snart jeg dropper det der kravle pjat og begynder at gå rigtigt. Så kan jeg også stikke af fra mor når vi er på legepladsen :-)

Av for ....Tanden

Jeg tror det er meget tæt på. Jeg bider i snart alting og min mor og far kan ikke rigtig forstå hvad der sker. Det kan jeg heller ikke selv. I det ene øjeblik er jeg glad, men så lige pludselig gør det så ondt at jeg bare må skrige. Håber snart de kommer de der små hvide nogen. Jeg har set nogle af de andre børn ovre i dagplejen har fået dem. De ser sjove ud og så kan jeg også lige pludselig spise nogle andre ting, når jeg har tænder at tygge med. Jeg har allerede fået en tandbørste og jeg synes den er sjov at lege med. Håber bare snart de tænder kommer............

tirsdag, august 29, 2006

Mine fødselsdagsgaver

Jeg fik rigtig mange gaver til min fødselsdag. Min mor og far gav mig både legetøj og tøj jeg kan have på når jeg skal over til Vibeke.
Ellers fik jeg nogle fede sko af mormor og morfar og jeg fik cykelstol og cykelhjelm af farmor og farfar. Derudover fik jeg en masse legetøj, bøger, tøj og sko.
Jeg kan næsten ikke huske alle tingene jeg fik så min mor og far har taget nogle billeder som du kan se her.

Jeg fik den største gave af Sus og Anders

Se hvad jeg kan!

Jeg tror snart jeg kan gå. Når min mor og far giver mig popcorn, glemmer jeg helt at jeg faktisk ikke kan gå. Jeg stiller mig og spiser alle popcornene og når jeg er færdig går jeg over til bordet og rækker koppen frem. Så fylder mor den igen. Det er sjov.
Jeg kan faktisk godt tage nogle skridt, men synes hurtigt jeg mister balancen. Det er ikke så nemt det der med at gå. Mor og far er meget gode til det, men de har jo også øvet sig i mange år.

Min første Fødselsdag

Tirsdag d. 22 august blev jeg 1 år. Derfor må det være på høje tide at jeg kobler mig på den teknologiske bølge og fortæller om min hverdag. Her på siden vil jeg løbende fortælle om mig selv og min familie, og når jeg oplever noget nyt eller kan nye ting, vil jeg skrive om det. Jeg har endnu ikke fået min første tand, men min mor tror snart den kommer og jeg tror også selv der snart sker noget, for nøj hvor gør det ondt en gang i mellem. Mor har været så sød at købe noget smertestillindende til mig. Man smører bare lidt på mine gummer og så kan jeg ikke mærke noget :-) Jeg er også lige ved at begynde at gå. Jeg kan tage 3-5 skridt selv. Jeg glæder mig helt vildt til jeg kan gå, for så kan jeg løbe fra mor ude på vejen. Ellers har jeg det godt og leger meget med alt det legetøj jeg fik til min fødselsdag. Og i dag har jeg været ude at cykle med mor. Det var rigtigt sjovt og man sad godt i den stolen, så jeg glæder mig allerede til jeg skal ud og cykle med mor igen.